Containerlås

Containerlås

Containerlås – Låsetype 01

Denne containerlås er baseret på et patenteret låsesystem. Containerlåsen er konstrueret således at ved forsøg på at bore cylinderen op, vil denne rotere omkring en fast monteret aksel. Den anvendte cylinder er af type KABA Expert Plus. Denne cylinderer patent beskyttet til 2032. Cylinderen er monteret i et hærdet glidestykke som glider i en hærdet massiv holder. Cylinderen er placeret på enhedens underside af hensyn til beskyttelse mod vejrlig. Låsen fastgøres fra containerens inderside med 6 stk. M12 knækbare bolte.

Certificeret containerlås

Danish Safety Locks låsetype 01 er konstrueret med et nyt patenteret låsesystem. Systemet er patenteret i EU, USA, Canada og Australien og cylinderen er patentbeskyttet til år 2032. Containerlåsen er derudover forsikringsgodkendt efter SSF 1051 i grade 5.

Containerlåsen er  indskrevet i Forsikring & Pension.

Tilbehør til containerlåsen

Containerlåsen leveres med KABA cylinder Type Expert Plus, med 2 nøgler samt sikkerhedskort for genbestilling af nøgler. Containerlåsen kan leveres med systemnøgler.

Containerlåsen leveres med bore lære samt monteringsvejledning. Containerlåsen passer til standard containere med dørtykkelse på 50 mm. og kan leveres med bolte for anden dørtykkelse.

Tilbehør og mål & materiale

Containerlåsens udvendigt venstre beslag måler: H: 64mm, Br: 65mm, Lgd: 82mm.
Venstre beslag er beskyttet af højre beslag i aflåst position og er udført i kromatiseret materiale. Venstre beslag monteres med 3 stk. 12mm knækbolte.
Højre udvendigt beslag måler: H: 70mm, Br: 97mm, Lgd: 215mm.
Containerlåsens beslag er udført i hærdet kromatiseret materiale og monteres med 3 stk. knækbolte.
Indvendige anslagsplader måler: 90mm x 90mm x 8mm.