Tanklås – Låsetype DSL02

Denne tanklås er baseret på et patenteret låsesystem. Tanklåsen er konstrueret således at ved forsøg på at bore cylinderen op, vil denne rotere omkring en fast monteret aksel. Den anvendte cylinder er af type KABA 2048D.

Denne cylinder er patentbeskyttet til 2032. Cylinderen er monteret i et hærdet hus som er fastgjort i en rustfri enhed, som er beskyttet af et hærdet og cromatiseret dæksel. Selve tankdækslet er udført i rustfrit stål. Påfyldningsstudsen der monteres på tanktilslutning er udført i cromatiseret stål.

Produktbeskrivelse, Tanklås

Påfyldningsstudsen er fremstillet i cromatiseret stål og forsynet med “2” RG og monteret med tætsluttende o-ring og en fjederbelastet sikkerheds pal.

Tankdækslet er udført i rustfrit stål og forsynet med en hærdet og cromatiseret låseaksel. Låsedækslet er ø88 mm og udført i hærdet cromatiseret stål, og er indefra monteret med låsecylinder, som sidder i en hærdet stål bøsning, der holdes fast af et rustfrit hus. Leveres med KABA cylinder type Expert Plus, med 2 nøgler og sikkerhedskort for bestilling af ekstra nøgler.

Monteringsvejledning for tanklås

Hvis der på tank eller påfyldningsrør sidder en studs skrues denne af så der kun er et stykke “2” RG muffe. Så monteres den nye påfyldninsstuds og spændes godt fast.

Tankdækslet skrues på så hakket er ud for denne lille sikkerhedspal, nu kan låsedækslet monteres, tryk det helt på og lås, det vil nu dække helt over påfyldningsstudsen, så denne ikke kan skrues af.